Velkommen til Arden Sports Rideklub, elevskolen

Til dig/jer der ikke har pony/hest selv, og er uerfarne med heste. 

Vi vil med denne folder forsøge at imødekomme de fleste spørgsmål som nye medlemmer har.

Og vi håber I ikke tøver med at spørge.

 

Hvad koster det at gå til ridning for mit barn?

Der er et væld af muligheder på ASR, og det kan derfor være svært at gennemskue for nye, hvad det koster.

De fleste børn starter med ½ times undervisning om ugen, og det koster:

Hesteleje (½ time/uge):                 115 kr. pr. mdr.

Undervisning (½ time/uge):           125 kr. pr. mdr.

Medlemskab (optil 15 år):               175 kr. pr. halve år

 

Hvordan melder jeg mit barn til ridning?

Det nemmeste er at tage op på rideskolen og spørge efter den underviser, der står for undervisningen i elevskolen. De er typisk at træffe i tidsrummet 16.30-18.30 mandag, tirsdag, onsdag og fredag.

Det er også muligt at sende mail til bestyrelsen: bestyrelse@ardenrideklub.dk – skriv i mailen dit tlf. nr., hvis du ønsker at blive ringet op.

 

Hvad med udstyr?

ASR har ridehjelme og sikkerhedsveste til rådighed, der kan lånes.
Ellers er det en god ide, at have tætsiddende bukser på. Gummistøvler med hæl. Jakke efter temperatur. Helst ikke knitrende jakker, der kan forskrække hesten.

Alm. fingervanter/handsker kan også være en god ide.

 

Hvad foregår der i undervisning?

Undervisning i elevskolen foregår på hold med op til 5-6 ryttere.

Det foregår som udgangspunkt i den lille ridehal, i sommerhalvår dog gerne på udendørs bane. Underviseren instruere børnene i hvad de skal gøre. Og jo mere erfaring og mod de opnår, jo mere kommer de til prøve. I starten er det vigtigt at der er en, der trækker hesten, så barnet kan blive tryg og fortrolig med at sidde på hesten.

Der vil indimellem laves mindre tur i skoven.

Der vil indimellem laves teoriundervisning, der omhandler opsadling og afsadling af hesten. Hvordan man trækker en hest osv. – Dette vil ske efter behov.

 

Hvem sadler ponyen op – og hvem trækker med den i starten?

Som udgangspunkt skal I selv sørge for op og af-sadling, samt trække pony. – Men hvis I ikke har erfaring med det, vil underviseren gerne hjælpe med at finde en person på rideskolen til at hjælpe jer.

 

Mit barn er syg og kan ikke komme til ridning

Send sms til underviseren, så hun ved besked.

 

Hvor kan jeg finde information om rideklubben?

ASR’s hjemmeside: ardenrideklub.dk og like gerne vores Facebookside: Arden Sports Rideklub.

 

Arrangementer for elevskolen?

Der bliver bl.a. arrangeret hyggeaften, elevstævner og ridelejr hvert år. Info hænges op på opslagstavlen samt lagt på hjemmeside og Facebook. - Underviseren giver jer også besked, når der er et nyt arrangement i sigte. Elevstævner er som regel 3 gange om året, og ridelejr 1 gang om året.

 

Hvordan melder jeg mit barn fra undervisning?

Nogle gange sker det, at barnet mister interessen, og det er naturligvis helt i orden.

Kassereren for rideklubben og underviseren har brug for informationen. Så derfor skal det siges til underviseren samt sendes en mail til kassereren på: kasserer@ardenrideklub.dk

I mailen: send da information om barnets navn og hvornår barnet ønsker at stoppe til ridning. Og meget gerne årsag til framelding. Det kan gøre os klogere.

Frist for framelding er løbende måned +30 dage


 

Forsikring?

Skulle uheldet være ude, så er det jeres egen ulykkesforsikring der skal dække. 

 

 

Yderliger information:

Dansk Rideforbund har et fint e-læringskursus på deres hjemmeside om det at starte til ridning:

Hjælp! mit barn skal starte til ridning